Vores 4 vigtigste tips til din Black Friday-strategi

November måned er lige om hjørnet, og det samme er en af årets største shopping uger. Og hvis du ikke allerede har gættet det, så er det selvfølgelig Black Friday vi snakker om 🛍

Men ...

Black Friday 2021 bliver ikke som sidste år. 

Du kan nemlig forvente langt større konkurrence i år, end du er vant til!

Tal fra 2020 viste, at der over hele ugen op til Black Friday, var en stigning på 9% i salget hos de største webshops, sammenlignet med 2019. Og vi forventer kun, at den tendens bliver større i år.

Covid-19 har samtidig fået mange fysiske butikker til at indse, at hvis de ikke allerede har en webshop, så er det i hvert fald nu, at de skal til tasterne. 

Men hvordan forbereder man sig bedst, og hvad kræver det egentlig at udarbejde en god Black Friday-strategi?

For at svare på det har vi lavet en liste over hvilke ting, man som webshop bl.a. skal huske for at blive klædt bedst på til det store ræs:

  1. - Udbyg din e-mailliste før Black Friday
  2. - Sørg for at dine e-mails skinner i indbakken
  3. - Få samtykke til SMS-marketing
  4. - Eksperimentér med din timing

1) Udbyg din e-mailliste før Black Friday 

I år falder Black Friday den 26. november, men det kan være en god ide allerede at forsøge at udbygge din e-mailliste i månederne op til. For jo større din e-mailliste er, mens showet står på, jo flere subscribere kan du sende dine vilde Black Friday-tilbud til. 

Og det kan du blandt andet gøre med en popup, som bliver vist for nye besøgende på dit website. 

Kilde: https://edie.dk/

Du skal selvfølgelig sørge for, at du har en e-mailserie klar til dem, så snart de har modtaget din velkomstmail. Det er enormt vigtigt, at du her har gjort dig nogle tanker om, hvordan du gerne vil onboarde dine nye subscribere, og på hvilken måde de skal introduceres til din virksomhed og dit brand. 

Derefter handler det om at forberede dem bedst muligt på, hvad de kan forvente op til Black Friday. Det kan f.eks. være:

  • - Hvornår det starter
  • - Hvorfor lige dit Black Friday er noget helt særligt
  • - Noget hype omkring dit brand
  • - Tease om produkter der bliver nedsat
  • - Værdien ved VIP-listen 
  • - Fortælle, hvad de næste e-mails kommer til at have af information og tilbud.

Og tricket her er, at du skal gøre det på en ultralækker måde …

For det er en kunst at opbygge og bevare spændingen hos dine subscribere, så de også har lyst til at læse din næste e-mail. Det omfatter blandt andet, at du ikke giver alle guldkornene væk i den første e-mail til dem - for hvorfor skal de så læse de næste? 

Vil du have tips til at skrive en rigtig god e-mail? Så læs denne artikel


2) Sørg for at dine e-mails skinner i indbakken ☀️

Det vigtigste ved hele din e-mailmarketing er, at dine subscribere rent faktisk åbner dine e-mails. Og det øger du chancen for, hvis du gør dine emnelinjer og preheader så spændende og fængende som overhovedet muligt! 

Og hvordan gør du så det?

Du kan for eksempel gøre din emnelinje mere personlig ved at inkludere din subscribers navn. Men også selve indholdet i e-mailen kan blive mere personligt. Det kan du f.eks. gøre ved at segmentere dine subscribere, så de viste produkter i mailen relaterer til subscriberens tidligere køb eller tidligere besøgte kategorisider. 

På den måde skaber du en relevant og personlig kommunikation, der skaber en relation mellem dine subscribere og dit brand. 

Men du skal også passe på med ikke at være for direkte!

Så kan du nemlig risikere at skræmme dine subscribere væk.  

Du kan sammenligne det lidt med en irriterende telefonsælger, der hele tiden bruger dit fornavn, hver gang de starter en sætning. Sådan ønsker du ikke, at dine subcribere skal have det.

Du har også andre måder at skille dig ud på. Du kan f.eks. kigge mere på BIMI - en e-mailintegration der gør det muligt at få vist dit logo i din subscribers indbakke. Bruger du BIMI, vil din subscriber også instinktivt opfatte dit brand som mere troværdigt, da det kræver en genkendelsesproces at få integrationen indført. 

Og så er der ikke så mange, der har det, så du vil automatisk skille dig ud blandt de mange andre Black Friday-mails!


3) Få samtykke til SMS-marketing 📲

Med en gennemsnitlig åbningsrate på 98%, kan det faktisk ikke betale sig, ikke at integrere SMS i dit marketingmix.

For når først du har fået samtykke til at sende SMS’er til dine modtagere, ved du også, at de rent faktisk ønsker at modtage dit indhold. Og det er lige præcis de subscribere, du gerne vil have fat i, for de er oprigtigt interesserede i dit brand!

Du kan lavet et sign-up til et SMS-samtykke gennem samme pop up på din hjemmeside, som du indsamler e-mails til din Black Friday e-mailliste.

Du kommer altså nu til at bede dem om to ting; et samtykke til e-mail og et samtykke til SMS.

Og det er også helt ok! Du skal dog være opmærksom på ikke at bede dem om for mange ting på én gang. For jo flere ting du beder om, jo større er sandsynligheden for, at de ikke gider interagere med din pop up. Så her skal du virkelig overveje, hvilken information du skal bede om fra dem. Du bør derfor nok vente med at indsamle information omkring deres alder, køn, bopæl, præferencer m.m., til når du begynder at sende dem e-mails. 

SMS-samtykket kan du indsamle i samme pop up som du indsamler samtykker til din e-mailliste. Men efter at du har fået e-mail-samtykket, så du netop undgår at folk skal tilmelde sig for meget på én gang.

Men der er meget at hente for dig, hvis du lykkedes med at indhente SMS-samtykket! 

Der er nemlig langt mindre konkurrence med SMS-marketing. Det betyder, at du er oppe imod færre konkurrenter og derfor vil opnå et langt større engagement fra dine modtager (Og det er også derfor, at den gennemsnitlige åbningsrate er så høj!)

Men hvordan ved du egentlig, om din SMS-marketing er effektiv?

Du kan bl.a. bruge bestemte rabatkoder i din SMS-marketing til at måle engagement. Hvis du kun bruger én pågældende rabatkode, vil den også kunne give dig et totalbillede omkring, hvordan din SMS-marketing performer og hvor mange konverteringer, den skaber. 

Vil du gerne høre endnu mere om SMS-marketing?

Så vil vi anbefale dig at læse vores artikel lige her.


4) Eksperimentér med din timing ⏱

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at du ikke er den eneste, der gerne vil sælge noget via e-mail på Black Friday …

Tal fra 2020 peger på, at det faktisk ikke var selve Black Friday der drev det største salg, men derimod hele ugen op til, samt weekenden. Der blev solgt hele 20% mere hos de største danske webshops, end som i 2019, og det er værd at tage med i dine overvejelser for i år.

En af dine store opgaver er derfor nu at undersøge, hvordan du skal skille dig ud fra alle dine konkurrenter. Og her kan timing være et rigtig vigtigt redskab. 

Og du kan gøre det på flere måder …

For kan det give mening at sende e-mails ud allerede før torsdag og dermed nå så mange som muligt? Det kan også være, at du kan hente en stor portion kunder ved at lade dine tilbud vare den efterfølgende uge ud? 

Forsøg at finde alle de tidspunkter, som dine konkurrenter ikke benytter sig af, når du planlægger din Black Friday-strategi. 

Du kan hertil med fordel opbygge en VIP-liste med subscribere, der har givet samtykke til at modtage yderligere tilbud og early offers i forbindelse med Black Friday.

Normalt vil vi altid anbefale, at du splittester på din emnelinje inden Black Friday, men i år har den nye iOS 15 opdatering sat en kæp i dét hjul. Hvis du ikke har nogle split-testresultater fra sidste års Black Friday at læne dig op af, kan det være en idé at gå tilbage og kigge på dine statistikker gennem året og se, hvad der har performet bedst.

Det er derfor også nogle andre KPI’er, du skal måle på i år ...

Du kan blandt andet måle på engagement og konverteringer ud fra klikraten. På den måde kan du danne dig et overblik over, hvordan dine forskellige timings fungerer. 

Sidst men ikke mindst:
Du skal holde dine subscribere til ilden, så de er klar til dine vilde Black Friday-tilbud 🔥

Det gør du ved løbende at holde dem opdateret i hele perioden op til den store salgsdag. Både så de kan vende sig til din nye frekvens af e-mails, men også så de opbygger en spænding over de vilde tilbud, du har i støbeskeen. 

Og forhåbentlig bliver resultatet et brag af en Black Friday-uge for dig!


Har du brug for hjælp til Black Friday?

Vi tilbyder et gratis Black Friday E-mailmarketing Review, til alle der tilmelder sig inden d. 1 oktober.

Vores team hjælper dig med at identificere de dele af din e-mailmarketing, som kan have afgørende indflydelse på, om du øger dit salg ved årets Black Friday.

Følg linket og skriv dig op til et gratis review:  Black Friday E-mailmarketing Review


Læs videre 🤓