Hvad er Abandoned Cart flow og hvordan skal du bruge det?

Når en besøgende forlader en fyldt indkøbskurv uden at gennemføre købet, kaldes det en abandoned cart. Og det sker ret ofte. Undersøgelser viser endda, at op mod 65% af alle online indkøbskurve bliver forladt.

Men heldigvis er der måder at genvinde en del af den “tabte” omsætning på - og en af de mest effektive metoder er gennem abandoned cart e-mail flows.

Hvad er et Abandoned Cart Flow?

Et abandoned cart flow er en automatiseret proces, der sender opfølgende e-mails til de besøgende, der har forladt deres kurv på din hjemmeside. Formålet med disse e-mails er at minde dem om de varer, de har efterladt, og på den måde motivere dem til at vende tilbage og fuldføre købet. 🛒

Og hvis du gerne vil opdrive noget af den tabte omsætning, og konvertere flere af dine besøgende på din webshop, så kan det netop gøres ved hjælp af personlige påmindelser, specielle tilbud eller anden relevant kommunikation.

Hvorfor implementere Abandoned Cart?

Måske din situation ser sådan her ud:

Du genererer en betydelig mængde trafik til dit website, og mange af de besøgende kigger på dine produkter, hvoraf nogle endda tilføjer dem til deres kurv. Men der opstår et frafald fra kurven til “tak for dit køb”-kvitteringen. Dette mønster ser du sandsynligvis på tværs af de fleste af dine KPI’er, såsom fra “kig på produkt” til “tilføj til kurv”. 🤔

Hvis du starter med at visualisere kunderejsen på din webshop som en tragt, så kan du se, hvorfor du overhovedet skal arbejde med de subscribers, der ikke gennemfører deres køb.

Tragten vil typisk se sådan ud:

Jo tættere dine besøgende kommer på step 4, jo nærmere er de på at gennemføre et køb. På step 3 har du de besøgende, der har tilføjet produkter til kurven, men endnu ikke har gennemført købet. Disse besøgende er meget tæt på at blive kunder - de har nemlig høj købevillighed, men mangler lige det allersidste skub for at fuldføre købet.

Og derfor bør du opbygge en eller flere automatiserede e-mailserier, som du målretter til det segment af subscribers, som har været på step 3 men ikke endnu på step 4.

But first… teknik og opsætning

Før du kan opsætte abandoned cart e-mails, skal din platform lige opfylde nogle tekniske minimumskrav 🤓:

1. Spore køb: Du skal kunne se, om og hvornår en subscriber har gennemført et køb.

2. Spore kurvaktivitet: Du skal kunne registrere, om en person har tilføjet et eller flere produkter til sin kurv og hvornår.

3. Direkte link til kurven: Du skal kunne linke direkte til kurven med de efterladte produkter.

Disse krav er “need-to-have” for at få abandoned cart e-mails til at fungere. Derudover er der nogle "nice-to-have" funktioner, der kan forbedre dit setup:

1. Mulighed for at vise de produkter, som personen har efterladt i kurven.

2. Mulighed for at segmentere baseret på kundens adfærd eller kurvens værdi.

Hvordan ser et Abandoned Cart e-mail flow ud?

Det kan selvfølgelig se ud på mange måder, men lad os se på et relativt simpelt Abandoned Cart Flow i Klayvio. 👇

I Klaviyo oprettes en trigger, f.eks. "Checkout Started", som aktiverer flowet, når en subscriber starter checkout-processen (Data overføres automatisk fra webshoppen til Klayvio via din API-integration).

Klayvio bruger også såkaldte flow filters til at bestemme, hvilke subscribers der modtager e-mails. Et eksempel på et filter er "has placed order [zero times] since starting this flow", hvilket sikrer, at kun relevante subscribers får e-mailen.

Den første e-mail i flowet anbefaler vi at sende 30 minutter til 2 timer efter triggeren, mens produktet stadig er friskt i hukommelsen. ⏳

Klaviyo giver dig også mulighed for at vise specifikke produkter fra den forladte kurv og linke direkte til kurven via dynamisk indhold. Det er indhold, der tilpasser sig det, den enkelte besøgende har vist interesse i. Det er en god måde at gøre dine e-mails mere relevante og samtidig øge chancen for konvertering. 💪

Dynamisk indhold er dog ikke altafgørende, men det er selvfølgelig bedre end ikke at vise nogen produkter overhovedet. Hvis din platform ikke understøtter sådan nogle funktioner, kan du også bruge værktøjer som Clerk til at vise anbefalede produkter baseret på tidligere visninger. 

Kort sagt: Gør det nemt for dine subscribere - deres købevillighed falder, hvis det bliver for besværligt for dem.

Strategier for Abandoned Cart E-mails

Der er flere måder at håndtere dette på. Lad os derfor gennemgå nogle eksempler på strategier til Abandoned Cart e-mails.

Tidligere vs. ny kunde 💁

En effektiv strategi for din e-mailserie er at opdele dit flow i to segmenter:

1. Nye kunder: Subscribers, der har forladt deres kurv og aldrig før har købt.

2. Tidligere kunder: Subscribers, der har handlet hos dig før.

Men hvorfor opdele dit flow? 

Denne opdeling giver indsigt i, hvordan din abandoned cart-indsats hjælper med at tiltrække nye kunder og øge værdien af eksisterende kunder.

Du kan prøve at eksperimentere med, hvordan nye kunder responderer bedst f.eks. med:

▪️ Fri fragt

▪️ 10% rabat

▪️ Tidspunkt for e-mail (1 time vs. 5 timer efter forladt kurv)

▪️ … og meget mere!

For eksisterende kunder kan du også teste de samme incitamenter … eller du kan skræddersy specielle tilbud kun til dine allerede eksisterende kunder.

Høj vs. lav værdi i kurven 💰

Mange webshops tilbyder fri fragt, når produkter i kurven når en bestemt beløbsgrænse. Du kan også gøre det samme ved at opdele dit abandoned cart flow i to segmenter:

▪️ Subscribers med produkter til en værdi over 500 kr.

▪️ Subscribers med produkter til en værdi under 500 kr.

Det her beløb er bare et eksempel og skal selvfølgelig tilpasses din prisstrategi. Men på denne måde kan du målrette kommunikationen om fri fragt til dem med højere kurvværdi. Alternativt kan du tilbyde rabat til alle, der forlader kurven, men med større rabatter til dem med højere værdier i kurven.

High vs. low buy intent 🔥

De fleste webshops ser en positiv sammenhæng mellem kundens interaktion og deres tilbøjelighed til at købe. Derfor kan du teste, om flere e-mails øger konverteringen for de subscribers, der har haft høj interaktion på din webshop.

Her kan du dele dit flow op i to segmenter:

1. Høj interaktion: Subscribers med over 10 "viewed products".

2. Lav interaktion: Subscribers med under 10 "viewed products".

Vores hypotese er, at du kan sende flere e-mails til det første segment og opnå flere konverteringer, mens flere e-mails til det andet segment sandsynligvis ikke vil give samme resultat. Ved at opdele baseret på interesse undgår du på den måde at irritere de mindre engagerede subscribers.

Test denne strategi af selv for at se, hvad der fungerer bedst for dig.

Test af Incitamenter 🎯

Et abandoned cart flow er noget af det tætteste du kommer på, at arbejde med "high buy intent"-subscribers, som er meget tæt på at gennemføre et køb. Og det er jo dem fra setp 3 i tragten fra tidligere.

Derfor er det en god idé at teste forskellige incitamenter i dit setup. Det handler nemlig ikke bare om at kaste rabatter efter dem i blindhed.

I stedet for blindt at tilbyde 10% eller 20% rabat, kan du teste, hvad der faktisk virker bedst. Mange platforme tillader, at du opdeler din subscriber-liste i to spor og sender forskellige incitamenter til hver gruppe.

Brug UTM-tagging til at se, hvilket incitament (f.eks. gratis fragt vs. 10% rabat) der har den højeste konverteringsrate.

Eksempler på incitamenter:

▪️ Fri fragt

▪️ Procent-rabat

▪️ Beløbsrabat (f.eks. 100 kr.)

▪️ Ekstra gave ved køb

Ved at teste disse incitamenter kan du finde den mest effektive måde at øge konverteringer på.

Countdown i abandoned cart e-mail 🕓

Dine subscribers, der har forladt deres kurv, er en vigtig målgruppe for din e-mailmarketing. Men dit 'window of opportunity' er begrænset. Jo længere tid der går, desto mindre er sandsynligheden for, at de konverterer. Derfor er det super vigtigt at opbygge et abandoned cart e-mail flow og teste forskellige elementer som frekvens, volumen og incitamenter.

Vigtige overvejelser du bør gøre dig:

▪️ Timing: Send den første e-mail hurtigt, helst inden for 30 minutter til 2 timer.

▪️ Antal e-mails: Bestem hvor mange e-mails der skal være i dit flow.

▪️ Incitamenter: Tilbyd små goder som rabatter eller gratis fragt.

… eller test incitamenter med en tidsbegrænsning, f.eks. 48 timer. Brug et countdown-ur i e-mails for at skabe urgency! Værktøjer som countdownmail.com kan hjælpe med dette.

Og husk, at dine subscribers har forskellige tidsrammer. En konservativ tidsbegrænsning er derfor bedre for at undgå, at de glemmer dit tilbud. Hvis kurven slettes efter fem dage, så giver det også god mening, hvis du gør dem opmærksom på det - dette skaber også øget urgency.

Tilknyt SMS til dit setup 📲

Hos Ackermann har vi set, at SMS som supplement til e-mailmarketing er en effektiv metode til at øge konverteringer, også for Abandoned Cart e-mails. Hvis du bruger f.eks. ActiveCampaign eller Agillic, kan du integrere SMS direkte i dit flow!

Hvis du bruger Klaviyo, som desværre ikke understøtter SMS til danske numre, kan du bruge InMobile som SMS-gateway. Via InMobile kan du opsætte og sende abandoned cart SMS'er til platforme som Shopify, Magento og Prestashop, og integrere dem i din e-mailstrategi.

Personlig approach 👋

Noget, som de fleste webshops bør overveje i deres abandoned cart e-mail setup, er en mere personlig tilgang til e-mailkommunikation. Se det her eksempel:

E-mailen indeholder egentlig alt nødvendigt for en abandoned cart e-mail. Den sendes, når kurven forlades uden køb og inkluderer et link til kurven.

Men e-mailen er tekstbaseret og personlig, uden logo eller produktbilleder, hvilket skaber en nærværende og menneskelig kommunikation. Og denne enkle og direkte tilgang skiller sig ud fra typiske "sælgende" e-commerce e-mails med grafik og billeder, hvilket gør den mere konverteringsorienteret og engagerende.

Overvågning og Optimering

Når dit abandoned cart flow er sat op, er det vigtigt løbende at overvåge og optimere det. Test forskellige variabler såsom frekvens, indhold og incitamenter for at finde den mest effektive kombination.

Hold også øje med eventuelle fejl i opsætningen, så du sikrer, at flowet fungerer korrekt. Dette er især vigtigt den første gang dit Abandoned Cart flow skal sættes live!

Konklusion

Et godt abandoned cart flow kan virkelig booste din omsætning ved at få kunder til at vende tilbage og gennemføre deres køb. Ved at følge de strategier, vi har gennemgået, og hele tiden finjustere dit setup, kan du få mest muligt ud af dine abandoned cart e-mails.

Med denne guide er du klar til at lave effektive abandoned cart flows, der kan give din online forretning et ordentligt løft. God fornøjelse! 💪

Skulle du stadig sidde inde med nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at tage fat i os til en uforpligtigende sparring via nedenstående formular.

Læs videre 🤓