GOLoan

Kunde
GOLoan
Type
Finansiel Service
Markeder
Danmark
Services
Automations, fuldt-funnel, sparring
ESP
Brevo

Der er få ting, der kan være så uoverskuelige, som når man skal låne penge. 

Både fordi det er så stor en beslutning at tage, men også fordi det kræver meget af én at skulle samle informationen sammen og sammenligne de forskellige bankers tilbud. 

Den problemstilling er noget, som GOLoan er helt skarpe på! 🔍

Det var nemlig ud fra netop det manglende overblik, at virksomheden opstod. De var en lille gruppe danske iværksættere med erfaring inden for privatlån, som havde oplevet, at der var et hul.

Med GOLoan kan privatpersoner nemt indtaste deres ønskede låne-størrelse og deres mulige betalingsevne, og få en masse tilbud fra diverse banker ud fra det. Her kan de samtidigt sammenligne og danne sig et overblik over tilbuddene på en smertefri og overskuelig måde. 

Og for at gøre deres service til deres brugere endnu bedre, ville de nu også sætte fokus på e-mailmarketing 📧

Da vi startede samarbejdet op, udsendte GOLoan nyhedsbreve til både potentielle og eksisterende kunder et par gange om ugen. 

Men det var langt fra nok. 

De vidste, at de havde noget uudnyttet potentiale i deres e-mailmarketingkanal. De vidste, at de kunne øge antallet af personer, der ville ansøge om lån via deres platform, markant, hvis de kunne få sat noget op. Det var deres klareste ønske.

De vidste bare ikke hvordan.

Dér kommer vi ind i billedet. Vi vidste nemlig lige præcis, hvordan de kunne få succes med at få folk til at ansøge gennem deres e-mails, og derfor øge outputtet. 

Løsning: 

Det første vi gjorde, var at lave en grundig analyse og sanity-check på deres opsætning, så vi vidste lige præcis, hvad det var, vi havde at arbejde med 🔍

Og det viste sig at være vigtigt. 

For det gjorde, at vi opdagede, at deres e-maildeliverability burde være det første fokuspunkt - specielt fordi vi vidste, at kravene til Gmail og Yahoo mail ville stige indenfor få måneder.

Det, vi så, var, at de ofte havde problemer med at få e-mails leveret til de modtagere, der bruger Gmail, samtidigt med at det netop også var den gruppe, der udgjorde en stor andel af deres subscriberbase. 

Derfor var vores fokus i begyndelsen på, at vi måtte få øget Gmail-brugernes engagement med deres e-mails, så vi igen kunne forbedre deres deliverability-rate.

Det var først herefter, at vi overgik til at fokusere på deres egentlige e-mailmarketing setup. 

Det e-mail automation setup, som vi ville bygge for dem, skulle kunne understøtte hele den kunderejse, som deres brugere gennemgik. 

Og den er jo ikke en helt simpel en af slagsen. 

For de agerer som en slags mellemmand og formidler af bankernes tilbud, og deres kunderejse er derfor lidt speciel. Derudover, fordi det er så stor en beslutning, så er det også en længere og mere kompleks rejse fra subscriber til konvertering.

Men det er også netop derfor, det er ekstra vigtigt med et e-mailsetup, der kan støtte og guide brugerne i deres kunderejse. 

Det inkluderede derfor en masse forskellige slags flows: 

Velkomstflow - for selvfølgelig at kunne tage imod brugerne, og inspirere dem til at få brugt platformen. 

Ufærdig ansøgning - en reminder på, at de endnu ikke har færdiggjort deres ansøgning. 

Tilbud fra banken - når de har fået et (eller flere) tilbud fra banker.

Accept af tilbud - så de ved, at de har fået en godkendelse, og hvad det kommer til at indebære, og får dem skubbet hen mod lukningen af en aftale med banken.

Et post-låns flow - hvor modtagerne får tilsendt nogle artikler med tips og fif, f.eks. omkring skatteregler eller besparingstaktikker, og kan give feedback på, hvordan det har været at bruge GOLoans platform.

Afvisning eller udløb af ansøgning - hvis de enten får afvist alle deres ansøgninger, eller deres ansøgninger udløber, så de også ved, hvad deres muligheder nu er. Derudover får man også henvisninger til artikler om, hvordan man kan gøre sig mere attraktiv for bankerne til fremtidige og nye ansøgninger. 

Og så selvfølgelig et winback flow - så de inaktive brugere kan blive re-engageret i platformen, og GOLoan forhåbentligt kan få omvendt nogle ellers tabte brugere. 

Allerede her står det klart, hvor kompleks kunderejsen i virkeligheden er, og hvor mange steder en bruger kan falde fra. Men her er der altså tænkt ind i, at når de kritiske punkter nås - f.eks. hvis en ansøgning bliver afvist eller udløber - så bliver der taget hånd om dem, og de får en god oplevelse trods en dårlig besked. 

Derudover, så fik vi naturligvis også opsat noget remarketing mod 2 forskellige grupper:
👉 Active on site for de, der allerede er kunder/brugere
👉 Active on site for de, der endnu ikke har oprettet en låneanmodning, og derfor er potentielle brugere

På den måde får vi nemlig også taget hånd om både de eksisterende brugere og de potentielle brugere af platformen.

Alt dette er medvirkende til, at flere af GOLoans subscribers bliver guidet til konverteringen - altså, at de bruger og låner igennem deres platform. 

Men selvfølgelig stoppede vi ikke dér!

Vi vidste, at der var mere, vi kunne gøre. For der var stadig de almindelige nyhedsbreve, som vi slet ikke havde kigget ind i endnu. 

Også her lagde vi vores opmærksomhed og kærlighed - for nu ville vi teste os frem til, hvilken effekt bl.a. frekvens havde på outputtet - altså konverteringerne.

Og alt dette har vi nået siden deres opstart i august. 

Men ikke nok med det, så har det også affødt sig nogle resultater 👇

Resultater:

De største resultater for denne case, er i virkeligheden slet ikke talbaserede. 

For, vi har haft stor succes med at analysere, identificere og arbejde med flere forskellige e-maildeliverability udfordringer for GOLoan, der nu gør, at de står meget skarpere, end de gjorde før. 

Derudover har vi også succesfuldt fået opbygget et fuldt automations-setup med e-mails, som understøtter hele den ellers ret komplicerede brugerrejse. 

Med det sagt kan vi dog også sagtens sætte nogle tal fra de sidste 6 måneders samarbejde på det, der er til at føle på:

👉 Vi har forøget mængden af sendte e-mails med 45,52 % måned-over-måned
👉 Det har medført en øget mængde trafik fra e-mail med hele 24,29% måned-over-måned
👉 Og så selvfølgelig deres primære KPI: Vi har nemlig også set en løftet mængde af låneansøgninger fra deres e-mails på ca. 22,37% måned-over-måned

Det er altså nogle resultater, der ikke er til at misse!

Derfor ser vi også frem til et fortsat samarbejde med GOLoan, hvor vi vil gøre vores for at beholde den kadence, vi har i øjeblikket! 

Derudover vil vi kigge meget mere ind i splittests af de forskellige dele af deres flows, så det kan stå lige så skarpt som deres produkt. Derudover vil vi også kigge mere ind i, hvordan vi kan forbedre GOLoans indsatser med leadgenerering, så de kan få endnu flere leads gennem deres flows. 

Selv siger de sådan om samarbejdet:

Vi har haft fornøjelsen af Ackermann, og selvom det kun har været en forholdsvis kort periode indtil nu, så er vi nået rigtigt langt. Ackermann er enormt effektive og deres input har sat meget tydelige og positive spor på vores bundlinje i den korte periode vi har været i gang. At få Ackermann ind over vores e-mail marketing har uden tvivl været den bedste investering vi har foretaget (muligvis også på helt kort sigt) - og den investering bliver selvfølgelig ved med at give fuldt afkast fremover med et minimum af vedligeholdelse i modsætning til næsten alle andre områder af marketing.
Martin Knudsen, Chief Marketing Officer
GOLoan

Næste case