Fossflakes

Den månedlige omsætning fra e-mailmarketing steg med 54%

Kunde
Fossflakes
Type
E-commerce
Markeder
Over 40 markeder
Services
Automations, leadgenerering, nyhedsbreve, e-maildesign, copywriting, content
ESP
Klaviyo

Fossflakes er lig med god søvn. Fra deres fabrik i Skive producerer Fossflakes dyner og puder af højeste danske kvalitet, som i dag sælges på over 40 markeder verden over. Fossflakes har historisk set været drevet af salg via distributører, men har inden for de seneste par år haft en mission om at komme endnu tættere på slutkunden. Dette skulle realiseres via en forbedret online indsats, centreret om virksomhedens egen e-commerce.

Fossflakes kom til os med et mål om at opbygge e-mailkanalen som en central del af deres digitale marketingsetup. De havde indtil da, selv arbejdet med deres e-mailmarketing og fået opsat basal leadgenerering, bygget enkelte automations og sporadisk sendt kampagne e-mails. 

De vidste, at deres produkter var efterspurgt qua deres tilstedeværelse hos diverse forhandlere, hvorfor udgangspunktet for at lykkedes med egen e-commerce var god. Fossflakes interne kompetencer i forhold til at opbygge og drive e-mailmarketingkanalen var dog stærkt begrænset.

Da samarbejdet begyndte, var fjerde kvartal af 2021 lige rundt om hjørnet, hvorfor behovet for professionel og hurtig eksekvering var afgørende for Fossflakes.

Opgaven var, på relativt kort tid, at strukturere og opbygge et komplet automatisk e-mailmarketingsetup, som kunne inddæmme den samlede kunderejse. Derudover fik vi ansvaret for at drive de månedlige kampagne e-mails og løbende indsamle nye permissions via leadgenereingsaktiviteter - og så skulle der forberedes til både Black Friday perioden såvel som det nært forestående julesalg.


Fossflakes havde allerede opsat Klaviyo og fået integreret med købsdata fra deres webshop, hvilket gjorde det nemt for os at komme i gang.

Da Black Friday og julesalget var lige rundt om hjørnet, besluttede vi først at implementere lower funnel orienterede automatiske e-mailserier som Abandoned Cart, som målretter sig mod subscribers med forladt kurv, samt Abandoned Product Page, som er rettet mod subscribers der lige har udvist interesse ved at besøge en produktside, men som ikke har lagt varer i deres kurv.

Disse e-mailserier arbejder med subscribers, som ud fra deres interaktion udviser enorm købevillighed, hvorfor disse typisk vil drive høj interaktion samt en høj omsætning.

Fossflakes gav os ligeledes opgaven at hjælpe dem med at styre og optimere deres leadgenerering. Vi udviklede en strategi der inkluderede løbende test og optimering af deres on-site pop-ups, samt andre website-baserede leadkilder som f.eks. deres checkout. Vi implementerede bl.a. segmenterede pop-ups, som skulle sikre en relevant oplevelse for hver enkelt besøgende på tværs af Fossflakes website. Fossflakes havde allerede et social media bureau tilknyttet, som vi samarbejde med omkring optimere indsatsen med leadgenerering via Lead Ads på Facebook og Instagram.

Målsætningen med arbejdet med leadgenerering var to-delt. Først og fremmest skulle Fossflakes have systematiseret deres arbejde med deres leadgenerering på deres website – for meget af trafikken gik simpelthen tabt.

Dernæst skulle der mere struktur på vurderingen af de anskaffede leads. Fra tidligere cases ved vi i Ackermann, at det at vurdere hvad et lead er værd er noget af de vigtigste for en e-mailcase. Hvis ikke at det kan udledes hvad et lead er værd, kan det heller ikke siges hvad der må betales for et lead. Og dermed bliver skaleringen svær. Derfor blev dette også en af de løbende hovedopgaver for os i samarbejdet.


Udover det indledningsvise fokus på at opbygge automatiske e-mailserier samt drive leadgenereringsarbejdet, overtog vi også den løbende eksekvering Fossflakes kampagne e-mails. Vores content team sidder derfor ugentligt og opfinder, skriver og designer de kampagner der skal ud til Fossflakes subscribers.For Fossflakes har det været af afgørende betydning, at den kommunikation, som subscriberne og kunderne oplever via e-mail, opfattes som hyperrelevant for hver enkelt. Dette har vi arbejdet med via både copywriting såvel som e-maildesignet, som er gennemgående for alle e-mails.Sidst men ikke mindst, er der lige nu igangsat et projekt om at få implementeret værktøjet Clerk.io på tværs af e-mails. Clerks personaliseringsmotor skal hjælpe med at placere relevante produkter hos de rigtige subscribers, hvilket blot skal understøtte oplevelsen af Fossflakes som et nærværende og relevant brand.

Foreløbige resultater:

  • Forbedring i CTR: +3,1%
  • Forøgelse i antal sendte e-mails: 143%
  • 6 måneders listevækst: 185,5%
  • Forøget e-mailomsætning pr. måned: 54%


Det siger Fossflakes om samarbejdet 💬

“Hos Fossflakes har vi enorme forventninger til vores e-commerce. Derfor har det været vigtigt for os at få eksperter med ombord på rejsen - og det har vi fået i form af Ackermann. Hele teamet hos Ackermann bidrager med deres enorme ekspertviden, hvilket gør at vi føler os i trygge hænder. Både når det kommer til contentproduktion, den tekniske del og leadgenerering. Det gør at vi kan fokusere på det der ligger på vores side af bordet.”
Basti Sørensen Abildå, E-commerce Manager
Fossflakes

Næste case