BC Hospitality Group A/S er en af Danmarks førende koncerner inden for hospitality. BC Hospitality Group driver bl.a. hotellerne Bella Sky, Marriott og Crown Plaza i København samt det anerkendte kongres- og konferencecenter Bella Center. Med sin stærke position inden for hospitality er BC Hospitality Group engageret i både B2C og B2B markedsføring. BC Hospitality Group A/S er ligeledes på listen over Danmarks 1000 største virksomheder og beskæftiger ca. 2000 medarbejdere.
I 2018 lancerede BC Hospitality Group A/S nyhedsportalen www.meetly.dk, som med sit journalistiske fokus på møde-, kongres og konferenceindustrien havde til formål at bibringe ny viden såvel som nye perspektiver på industrien. Meetly.dk henvender sig dermed til bl.a. personer som arbejder professionelt med at booke mødelokaler samt konference- og kongreslokaler, samt alle der interesserer sig for det der sker når mennesker mødes professionelt.
I forbindelse med opstarten af Meetly.dk var BC Hospitality Group på udkig efter en partner, som kunne hjælpe med at konceptualisere og eksekvere en permission marketing-baseret strategi. BC Hospitality Group ønskede at kunne levere målrettet indhold fra meetly.dk via e-mail til de personer, som på tværs af websitet afgav samtykke. Samtidig ønskede BC Hospitality Group i højere grad at kunne identificere forskellige segmenter på tværs af permission basen.
BC Hospitality Group kontaktede Ackermann Kommunikation. På baggrund af ønskerne fra BC Hospitality Group, udarbejdede Ackermann Kommunikation en email marketingstrategi, som betød løbende distribution af meetly.dks indhold via e-mails til de opsamlede nyhedsbrevstilmeldinger samt opsætning af leadscoring, som tillod rangering af de opsamlede permissions på baggrund af disses adfærd på både website og i forbindelse med deres engagement med de fremsendte e-mails.
Før implementeringen af løbende kampagne e-mails og opsætningen af leadscoring, ydede Ackermann Kommunikation rådgivning til BC Hospitality Group med henblik på at udvælge og implementere en email- og marketing automation platform, som teknisk kunne løfte den anbefalet strategi. Efter flere ugers research blev en række platforme udvalgt og anbefalet til BC Hospitality Group. Valget faldt til sidst på den amerikanske platform Autopilot, som blev implementeret af Ackermann Kommunikation.
Ackemann Kommunikation præsenterede et framework for løbende distribution af indhold via e-mails til permission basen. Samtidig med at BC Hospitality Group løbende arbejdede med trafik- og top-of-mind skabelse gennem kampagne e-mails, blev der ligeledes bygget og implementeret et leadscoring setup, som tillader BC Hospitality Group at kunne identificere interesser på tværs af permission basen.
Det opsatte leadscoring setup og de løbende kampagne e-mails har resulteret i at 47 % af meetly.dks permission base er blevet identificeret og leadscoret ud fra deres adfærd på websitet.